Jul På FÆNGSLET

Oplev Jul på FÆNGSLET d. 8.-10. og 15.-17. november 2024 og glæd dig til at komme i ægte julestemning. 

Træd ind i en verden af magisk julestemning, når FÆNGSLET åbner dørene for årets største julemarked. Kom og mærk den særlige atmosfære, når rå rammer og julehygge fusionerer til ren råhygge.

FÆLLES ÅBNING MED FAKKELOPTOG, ILDSHOW OG LYSTÆNDING
Som noget helt nyt inviterer vi fredag den 8. november alle markedets gæster til fælles fakkeloptog, hvor du kan møde julemanden og de fire farverige figurer fra Julepatruljen, herunder den tre meter høje stylteengel. Optoget kulminerer i et spektakulært ildshow og tændingen af vores nye imponerende lysfacade med mere end 20.000 dioder. Så tag familien under armen og gå med i optoget - de første 200 får udleveret en fakkel, mens de første 100 børn får udleveret en LED-fakkel.

ET VÆLD AF AKTIVITETER

  • Åbningsoptog: Fakkeloptog, Julepatruljen, ildshow og lystænding (8. november)
  • Julepatruljen: Mød stylteenglen, juleposten, den dansende julepakke og den truttende julegris
  • Familiesjov: Kælkebakken, Polarekspressen og mød Hr. Julemand
  • Ny fotovæg med snegaranti
  • Lysjulekugle 5 X 5 meter
  • Hestevognstur (lørdage og søndage)
  • Gratis sneak-peak i Fængselsmuseet
  • 200+ boder med julepynt og gaveidéer
  • Madboder med lækkerier

STØTTE TIL SOCIALT UDSATTE
I år støtter vi Røde Kors Julehjælpen for at sprede juleglæde til dem, der har mest brug for det. FÆNGSLET donerer 10 % af entréindtægterne fra åbningsdagen, og som gæst har du mulighed for at bidrage med et valgfrit beløb, når du køber billet online. Derudover forærer vi fribilletter til julemarkedet til sårbare unge fra Sund By Horsens.

Besøg også boderne Heart & Soul og Tinas Køkken, der støtter socialt udsatte børn og unge eller besøg receptionen for at købe hjemmelavet julepynt lavet af nuværende indsatte.

KØB BILLETTER ONLINE OG SPRING KØEN OVER
Som noget nyt er det nu også muligt at købe billetter online og gå ind ved en fast track-indgang. Det er også stadig muligt at købe billetter i døren.

ÅBNINGSTIDER:
Fredage: kl. 14-19
Lørdage & Søndage: kl. 9.30-18

PRISER: 

  • Voksne: 70 kr. | Børn 0-12 år: Gratis
SKU
Jul På FÆNGSLET